SvendeCycling 2012 © Copyright - CVR nr.: 34632928

Velkommen Til Svende Cycling Team

Svende Cycling Team er en cykelklub stiftet af amatører – for amatører. Foreningen har fynske rødder, men holder til i København NV og omegn.

Et stærkt sammenhold og nogle gode oplevelser er grundstenene i vores forening, og bæres frem mod sportslige ambitioner, såvel fælles som individuelle.

Der trænes 3 gange om ugen på faste tider, således at alle der har mulighed for at deltage den pågældende dag, bare møder op.

Der lægges op til fælles deltagelse i diverse amatørløb året igennem - store som små, i Danmark såvel som i udlandet.

Der afholdes desuden klubmesterskaber hvert år ved sæsonafslutning, og herudover køres samme rute også ved sæsonstart, som en forårstest af medlemmerns grundform. Dette både for at skabe lidt intern konkurrence, men især med henblik på at konkurrere mod sig selv, og have et konstant incitament til at forbedre sig fra gang til gang.

Tag et kig rundt på siden, vi er altid åbne for nye tilmeldinger hvis det har vakt din interesse. Kontakt klubben på info@svendecycling.dk

Nyheder

07-04-2014: Sæsonstart, forårstest og medlemstilgang

Foråret har i år vist sig fra sin bedste side, og sæson 2014 har derfor nu været i gang i en god måneds tid allerede.

Tre nye medlemmer har allerede meldt sig under fanerne, og flere har udvist interesse for klubben. Således byder vi Magnus, Neffi og Steen velkommen i klubben, vi glæder os til at træne med jer!

 

Søndag d. 28. marts afholdte klubben forårstest, som er vores formtester forud for sæsonen, og den tid man holder sig op imod ved klubmesterskabet sidst på sæsonen. Ruten er den samme som til klubmesterskabet, 35 km enkeltstart op ad Strandvejen, fra Charlottenlund Fort til Helsingør Havn.

Som noget nyt havde vi i år officiel tidstagning, i form af en skadet formand i en Punto, der drønede til Helsingør, efter at have sendt alle mand af sted med 2 minutters interval.

Alle kom godt i mål, og vejret var perfekt!

Se tider og resultater på resultatsiden.

 

 

03-01-2014: Klubmesterskab, sæsonafslutning mv.

Lørdag d. 26. oktober 2013 blev det blot 2. klubmesterskab i SCT's korte historie afviklet.

Der blev kørt den sædvanlige rute fra Charlottenlund til Helsingør, i en solid syd-østenvind, og 7 af klubbens 10 medlemmer stillede til start.

Klubmesterpokalen skiftede denne gang hænder, da Christoffer i en imponerende tid på 0:53:36 satte alle andre til vægs, med en gennemsnitsfart på 39,2 km/t.

Se alle tider på resultatsiden.

Dagen blev rundet af med generalforsamling, efterfulgt af præmieoverrækkelse,

spisning og sæsonafslutning i festligt lag, hos Rune.

 

 

24-09-2013: "Tour de Blæst" overstået

Søndag d. 1. september stillede SCT til start med 5 ryttere i Glostrup, på 105 km-ruten på Tour de Vest.

Traditionen tro, fristes man til at sige, regnede og blæste det helt utroligt, hvilket gjorde kørslen i det åbne terræn ekstra hård.

Af de fem startende måtte Markus udgå med dårlig ryg efter 20 km, mens Hjalte, Anders og Simon kørte i mål efter 70 km, da ruten var lagt an på at man skulle køre 1 omgang på 70-ruten og 2 omgange på 105-ruten. Det kneb dog også lidt med opmåling af ruten, som viste sig at være 118 km i stedet for 105. Desuden fik de tre der sprang over på 70-km'eren ikke registreret ændringen, og endte derfor med ikke at få diplomer for deres tid på den rute.

Se en sammenfatning af resultaterne, med en anslået tid for de 3, på resultatsiden.

 

 

19-08-2013: Fyen rundt

Der blev i går kørt Fyen rundt, med deltagelse af Hjalte, Rune og Rasmus fra SCT. Alle mand kørte den lange rute på 180 km, og på trods af strid modvind, regnvejr og godt med bakker, klarede alle 3 sig igennem med meget tilfredsstillende resultater.

Vi glæder os allerede til næste år, hvor ruten bliver udvidet til rent faktisk at gå hele Fyn rundt, og der vil være mulighed for at køre 333 km rundt langs den fynske kyst.

Se tider og placeringer på Resultatsiden.

Diplomer kan findes under medlemmer.

 

 

27-07-2013: La Marmotte gennemført med succes!

Lidt forsinket bringer vi nyheden om sæsonens helt store udfordring, for 4 af klubbens medlemmer. La Marmotte blev kørt lørdag d. 06-07-2013 i 30 graders varme, over 4 af de store tinder fra Tour de France kataloget; Col du Glandon (u.kat), Gol du Télégraphe (kat. 1), Col du Galibier (u.kat) og Alpe d'Huez (u.kat). I alt 174 km og 5000 højdemeter.

 

7000 ryttere fra hele verden var valfartet til Provence for at deltage i løbet, som var en kæmpe oplevelse for os alle 4.

Svende Cycling Teams tider og placeringer kan ses på resultatsiden.

Diplomer findes desuden på de enkelte medlemssider

Billeder fra turen kan ses i galleriet

 

 

10-06-2013: Sjælsø Rundt veloverstået!

SCT stillede i går til start med 8 mand på Sjælsø Rundts 132 km rute. Heraf 6 medlemmer og 2 eksterne ryttere (måske kommende medlemmer??).

Alle mand klarede sig godt igennem, og blandt de mere end 3.400 startende på distancen, fik SCT 3 ryttere i top 100, og holdets 8 ryttere kørte med et samlet gennemsnit på 34,9 km/t.

Det var som altid et godt og professionelt arrangeret løb, og i år også med perfekt cykelvejr.

Se de individuelle tider og hastigheder under resultater.

 

 

06-06-2013: Svende Cycling Team i avisen!

Efter interview med journalist fra den lokale avis "Nørrebro-NordVest Bladet", og møde med bladets fotograf, er SCT kommet med i den nyeste udgave, med både forside-teaser, og helsides artikel inde i avisens sportssektion.

Tjek avisen ud her (artiklen er på side 11), eller se PDF af artiklen her

 

 

 

Tidligere nyheder

Kommende løb

Herunder listes de kommende løb med planlagt deltagelse af Svende Cycling Team. Se også klubbens fulde aktivitetskalender under Træning\Løbskalender.

 

________________________________________________

 

11-05-2014: Grejsdalsløbet, Vejle

 

Ruter på 35, 80, 135, 180 og 220 km

Tilmelding åben!

 

Deltagelse af:

 

 

________________________________________________

 

 

15-06-2014: Fyen Rundt, Odense

 

Ruter på 65, 110, 180 og 333 km

Tilmelding åben!

 

Deltagelse af:

Rasmus Holmskov (333 km)

 

________________________________________________

 

 

29-06-2014: Full Distance Fyn, Fuld Ironman-distance!

 

Svømning: 3,8 km

Cykling: 180 km

Løb: 42,2 km

 

Deltagelse af:

Anders Larsen

 

________________________________________________

 

 

??-??-2014: Klubmesterskabet, Strandvejen

 

35 km enkeltstart op ad strandvejen.

 

Start ved indkørslen til Charlottenlund fort, slut ved rundkørslen før Helsingør Færgehavn.

 

Deltagelse af:

 

________________________________________________

 

 

Svende Cycling Team

er medlem af

DCU Cykelmotion

"Synes godt om" os på Facebook

Besøgende på siden

(start: 03/12-2012)